Sletning af Instagram-data
Sidst opdateret: 5. oktober 2026
På denne side8 afsnit
Her står, hvordan du får slettet de oplysninger, Sparro har gemt om dig fra Instagram: dine kommentarer på kontoen @sparroapp, beskeder du har sendt til den, og omtaler af den. Du behøver ikke have en konto hos Sparro, og du behøver ikke gøre noget på Instagram først.
Sådan beder du om sletning
Send en mail til nicklas@ceero.eu med emnet Sletning af Instagram-data. Skriv det Instagram-brugernavn, du kommenterede eller skrev med, gerne med et link til din kommentar. Gælder det en besked, så skriv ca. hvornår du skrev til os, for vi kan ikke finde en samtale ud fra brugernavnet. Har du en henvisning fra Meta, så skriv den også. Vi beder aldrig om dit kodeord til Instagram. Er vi i tvivl om, at anmodningen kommer fra dig, kan vi bede om flere oplysninger, så vi ikke sletter eller udleverer noget for den forkerte person.
Hvad vi sletter
Vi sletter dine kommentarer på vores opslag, de beskeder du har sendt til kontoen og de svarkladder, der hører til dem, de hændelser fra Meta, der handler om dig, og den tekst i assistentens logbog, der hører til din kommentar eller samtale. Opgaver i køen, der peger på det slettede, annulleres. Logbogens rækker står tilbage, men uden teksten.
Hvad vi gemmer bagefter
For at kunne overholde din anmodning gemmer vi en minimal husk-liste: nøglede hashes af dit brugernavn, dit Instagram-scopede id og id'erne på de kommentarer, vi har slettet. Der er ingen læsbar tekst og intet brugernavn i den, og vi kan ikke se, hvem en hash tilhører, uden at kende brugernavnet. Den sørger for, at det slettede ikke bliver hentet ned igen fra Instagram, og den har ingen slutdato. Vi gemmer også én række i logbogen om, at en sletning er sket: hvem hos Sparro der gjorde det, et tilfældigt anmodnings-id, hvilke slags oplysninger du gav (brugernavn, id eller kommentar-id, ikke selve værdien) og antallet af slettede rækker. Skriver du til os igen efter sletningen, behandler vi det som en ny henvendelse.
Hvad vi ikke kan slette
Vi sletter kun det, der ligger hos os. Det, du har skrevet på Instagram, ligger også hos Meta og er synligt på kontoen, indtil du selv eller Meta fjerner det. Du kan slette dine egne kommentarer og beskeder i Instagram.
Hvor lang tid det tager
Vi sletter uden unødigt ophold og senest inden for en måned efter, at vi har modtaget din anmodning (databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3). Er sagen kompleks, kan fristen forlænges med op til to måneder, og så fortæller vi dig det inden for den første måned. Du får en bekræftelse på mail, når det er gjort. Uden din anmodning sletter vi i øvrigt automatisk efter faste frister, som de står i Instagram-afsnittet i persondatapolitikken.
Har du fjernet appen via Meta
Sparro har kun adgang til vores egen Instagram-konto. Du har ikke givet os adgang til din, så der er normalt ingen app at fjerne. Har du alligevel bedt Meta om at slette data, du har delt med Sparro, får vi ikke automatisk besked i dag. Send os en mail som beskrevet ovenfor, så behandler vi den som en sletningsanmodning, og skriv gerne, at den kommer via Meta.
Uenig eller vil du klage
Mener du, at vi ikke har behandlet din anmodning korrekt, kan du skrive til nicklas@ceero.eu eller klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Dataansvarlig
Sparro drives af Ceero ApS, som er dataansvarlig. Oplysninger om selskabet og hele politikken, inklusive afsnittet om Instagram, står i persondatapolitikken.